Velkommen til Specialspejd hos 1. og 2. Birkerød gruppe
Alle drenge og piger mellem 6 og 12 år kan være med. Fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller brug af ASK er ingen hindring, det centrale er at du har lyst til at være spejder. At have lyst til at være spejder vil sige at du kunne tænke dig at prøve:
- At være del af en spejdergruppe, have det sjovt med hinanden og passe på hinanden
- At være ude i naturen, afprøve naturen og værne om naturen
- At prøve nye, ukendte, sjove og indimellem udfordrende spejderaktiviteter i en mindre gruppe af andre spejdere
Du skal have en forælder, bedsteforælder eller hjælper med.
Specialspejd er en gren i en almindelig spejdergruppe. Vi mødes hver anden søndag formiddag kl 10.00-12.00 på spejdergrundene ved Hestkøbgård i Birkerød (Hestkøb Vænge 22c) i lige uger. Specialspejd holder pause vinteren over og starter op igen med en forårssæson.
Kontingentet er 350 kr pr halvår. Indmeldelse sker på 1b.dk for drenge og 2birkerod.gruppe.dds.dk for piger. Man er velkommen til at deltage gratis til en første prøvegang.
Vi yder rigtig gerne ’konsulenthjælp’ til forældre og/eller spejdergrupper, som selv vil opstarte specialspejd. Kontakt lederne Lotte eller Louise på info@specialspejd.dk
Du skal altid huske:
- At have varmt tøj på –og regntøj med, hvis vejret skulle skifte –husk vi er altid ude.
- Drikkedunk
Vil du høre mere?
Du er altid velkommen til at kontakte os på info@specialspejd.dk
Vi ses i skoven!
Vi mødes altid på spejdergrundene Hestkøb Vænge 22C (med mindre der står noget andet i programmet)
Vi begynder kl 10 og slutter kl ca. 12